2007

Norge

Nye udtryk for kirke

Internationalt og i Norge og Danmark fremstår i disse år spontant en række nye kirker og kirkelignende grupper, hvor især unge søger at finde kirkelige udtryksformer, som bedre passer til deres kultur og mentalitet end traditionelle folke- og frikirkelige menigheder. Hvad kendetegner disse nye udtryksformer teologisk og formmæssigt? Hvad driver dem? Hvad er fremtiden for dem? Hvad kan eksisterende menigheder lære af dem? Hvordan kan nye udtryksformer få plads inden for eksisterende kirkelige strukturer.

 

Tildelt Oddbjörn Stangeland til projektet: "Veimerker for menighetsutvikling iungdomsarbeidet".

 

Danmark

Spiritualitet og inkarnation

”Spiritualitet” forstået som tværreligiøs eller a-religiøs subjektiv oplevelse af åndelige værdier vinder i disse år stadig større folkelig forankring i Vesten. Denne forståelse af spiritualitet kommer ofte på tværs af den kristne tros vægtlægning af Guds legemliggørelse i Jesus – inkarnationen. Hvad er relevansen af at betone inkarnationen og Jesu legemlige opstandelse i mødet med spirituelt søgende i vor tid? Hvordan påvirker inkarnationen forståelsen af kristen spiritualitet? Hvordan udvikle en sund kristen spiritualitet, som både vægtlægger tilbagetrækning og hverdagsengagement for næsten gennem tjeneste i social og politisk indsats, naboskab, fællesskab, fest, gudstjeneste m.v.

 

Tildelt Signe Berg og Andreas Dybkjær til projektet "Pont Neuf - Konceptudvikling fra natkirke til undervisningskirke."

 

2006

Tro og religion i et forbrukersamfunn

Religion og religioner er under forandring i det pluralistiske, multikulturelle forbruger-samfund. Hvad betyder religiøs søgen i en sekulariseret konsum-kultur, hvor religiøse retninger er tilgængelige og ofte opfattes på lige fod med andre forbrugsgoder? Hvilke udfordringer rejser det for formidling af kristentro og for kirken?

 

Tildelt Amalie Nørgaard Rathje til projektet: ”Mellem Evangelium og Moderne Management. Præstens nye rolle i danskernes arbejdsliv”

 

Hovedtemaer for verdensmission i det 21. århundrede

Verdensmissionskonferencen i Edinburgh 1910 er blevet anset for at være en vigtig mærkesten i vor tids missionshistorie: Udgangspunktet for moderne missionsteologi, højdepunktet for Vestens missionsbevægelse, starten på den moderne økumeniske bevægelse. Man er nu begyndt at planlægge en lignende stor konference i 2010. I lyset av Edinburgh 1910 hvilke temaer bør en konference i 2010 løfte frem, og på hvilke måder bør disse temaer behandles? Den stigende multireligiøse kompleksitet bør indgå som et centralt fokus i emnebehandlingen.

 

Tildelt Audhild Kaarstad til projektet: ”I bevegelse fra Edinburgh 1910 til Edinburgh 2010”

 

2005

Norge

Frelse i en multireligiøs verden

Religioner er dybest set frelses-systemer. Men mange har i vores multireligiøse verden vanskeligt ved at forstå og tale om ”frelse”. Hvorfor? Kan man tale om tro og religion uden at tale om frelse? Hvordan sætter vi ord på ”frelse” i dag?

 

Tildelt Vebjørn L Horsford til projektet: Hva frelses vi fra?

"Healing" som frelse i tekster fra KVs misjonskonferanse 2005. Perspektiver i den religionsteologiske debatten.

 

Danmark

De-sekularing anno 2005

Hovedtendensen i moderne tid har for både individ og samfund været en stadig større grad af sekularisering og heraf følgende marginalisering af tro og religion til privat-sfæren. Hovedtendensen holder stadig, men vi ser faktisk mennesker uden nogen religiøs/kirkelig baggrund, som i dag ”de-sekulariseres” og finder ind i nye religiøse fællesskaber, det være kristelige, muslimske eller fællesskaber med baggrund i Østens religioner.

Hvem er de? Hvorfor konverterer de? Hvad betyder de-sekulariseringen for deres liv og verdenssyn?

 

Tildelt Søren Østergaard til projektet: Mere end blot en søgen efter enkle svar på komplicerede spørgsmål?” - en undersøgelse af danske unges søgen mod kollektive og forpligtende religiøse fortolkningsfællesskaber”.

 

2004

Danmark

Sjælesorg og åndelig vejledning som kirkens dialog med religiøs søgen

Som en del af tidens generelle religiøse søgen finder man et stigende antal danskere, som prøver at genfinde et kristent fundament for deres tilværelse. Kirkens gudstjeneste formår kun i mindre grad at bidrage hertil, idet den for mange uindviede opleves som vanskelig tilgængelig og envejskommunikerende. Den fortrolige samtale med et kristent menneske, der kan hjælpe med at sætte ord på troen, opleves ofte mere værdifuld og troværdig for en generation, der er vant til danne sig holdninger og overbevisninger gennem ligeværdig dialog.

 

Tildelt Inger Dahl til projektet: Sjælesorgsnetværket

 

Norge

Kristen spiritualitet og åndelig veiledning

Interessen for kristen spiritualitet og savnet av en kvalifisert åndelig veiledning øker i kirker og menighetsliv i Norge. Ikke minst i møte med den åndelige lengsel og den nye åndeligheten i vår tid er det behov for en fordypning av bønnen og det indre livet, og en revitalisering av kirkens veiledningspraksis. Areopagosstipendet 2004 går til et prosjekt innen 1) kristen spiritualitet eller 2) åndelig veiledning.

Et spiritualitetsprosjekt bør belyse særlige utfordringer til kristent tros- og menighetsliv i en tid med religiøst oppbrudd. Et prosjekt innen åndelig veiledning bør bidra til avklaring i forhold til andre veiledningsformer i kirken og/eller bidra til utvikling av kirkens tilbud om åndelig veiledning. I begge tilfelle vil det bli lagt vekt på hvorvidt prosjektet kan styrke formidlingen av evangeliet til religiøst søkende mennesker i dag.

 

Tildelt Kristin Bakkevig til projektet: Åndelig veiledning – alminneliggjøring og integrering i menighetsfellesskap

 

2003

Danmark

Kirken og religionsmødet

Hvordan kan kirke og menighed på nye måder udrustes og udfordres  til mødet med andre tros- og tilværelsesopfattelser?

 

Tildelt Mogens Mogensen til projektet: ”Omvendelse mellem islam, new age og kristendom i Danmark”

 

Norge

Folkekirken og folkeslagene

Den norske folkekirke skal være misjonerende - samt bekjennende, tjenende og åpen. Hva betyr det i en tid da kirken vokser i land og folkeslag vi før har definert som misjonsmark, mens den marginaliseres i vårt eget folk og i økende grad befinner seg i en multireligiøs omverden? Hva slags misjonerende menigheter trenger vi i en slik situasjon (hvor en ny ordning av forholdet stat/folkekirke også kan bli aktuell)? Og hvordan kan nye kirkers tro og vitalitet i andre deler av verden inspirere kirke og menighet hos oss?

 

Norsk stipenditiat faldt fra – beløbet omdisponeret til SMM-stipendie-formål

 

2002

Udfordringer til kirken i mødet  med ny religiøsitet og nye tilværelsesopfattelser

Hvilke udfordringer stiller de sidste 25 års udviklinger i religiøsitet og det moderne/postmoderne til kirkens måde at formidle sit budskab på gennem væren, ord og handling?

 

Tildelt Merete Ørskov til projektet: Udfordringer til kirken i mødet med ny religiøsitet og nye tilværelsesopfattelser.