Rejsestipendier for præster til studieophold i Asien
![]() | |
Tao Fong Shan, Hong Kong |
I samarbejde med Præsteforeningen udbyder Areopagos-fondet til præsteforeningens medlemmer årligt to stipendier á 27.500 kr. til brug for studier i Hong Kong eller Japan.
Stipendiernes formål er:
-
at bidrage til international kompetenceudvikling hos præster og kirkeligt ansatte, med særlig henblik på interreligiøs dialog, kristne kirker i Asien, spiritualitet med relation til østlig kontekst og Østens religioner.
-
gennem sammenlignende studier at bidrage til brobygning mellem forskellige traditioner og kulturer.
- gennem studier og personlig kontakt at bidrage til at udvikle og styrke de mellemkirkelige relationer mellem Areopagos’ samarbejdspartnere i Hong Kong/Japan/Kina og kirken i Danmark.
Stipendierne er knyttet til studier ved Tao Fong Shan/Lutheran Theological Seminary i Hong Kong eller ved NCC Center for the Study of Japanese Religions i Kyoto, Japan. Bedste tidspunkt for gennemførelse af studieopholdet er i perioden september til november.
Stipendiet dækker udgifter til rejser og ophold i Asien i tre måneder. Det forudsættes, at ansøgere har fået bevilliget studieorlov. Præsteforeningens læseudvalg for studieorlov vil behandle stipendieansøgninger sammen med orlovs-ansøgninger.
Ansøgninger sendes til Præsteforeningen inden 29. januar. Yderligere oplysninger om stipendiet og studiestederne findes på www.areopagos.org (stipendier).



