Produced by Typo Systems
Printvenligt format
Om AreopagosStilling ledigKontaktinfoLinks

Retningslinier/vejledning for tildeling af stipendier til danske præster og kirkelige medarbejdere til brug ved stipendieansøgning

Sigte

Fra Areopagos’ side er stipendieordningen et tilbud til præster og kirkelige medarbejdere i Norge og Danmark som sigter på:

  • at bidrage til international kompetenceudvikling i præsteskabet med særlig henblik på interreligiøs dialog, kristne kirker i Østen, spiritualitet med relation til østlig kontekst og Østens religioner.
  • gennem sammenlignende studier at bidrage til brobygning mellem forskellige traditioner og kulturer.
  • gennem studier og personlig kontakt at bidrage til at udvikle og styrke de mellemkirkelige relationer mellem Areopagos’ samarbejdspartnere i Asien og kirken i Norden. Stipendietildeling forudsætter således altid en samarbejdspartneraftale med og ophold os én af vore partnere i Asien.

 

Der vil årligt kunne tildeles 2 stipendier á kr. 27.500 til danske ansøgere til dækning af rejse og opholdsudgifter i 3 måneder ved Areopagos’ partnerinstitutioner i Asien.

 

Ang. procedure og praktisk tilrettelæggelse 
  • Stipendiet kan søges af medlemmer af Den Danske Præsteforening.
  • Stipendiet opslås ultimo året i Præsteforeningens Blad og ved opslag på Præsteforeningens hjemmeside. Ansøgningsfristen er den samme som fristen for ansøgning om studieorlov.
  • Præsteforeningen modtager og behandler ansøgninger i læseudvalget for studieorlov.
  • Endelig tildeling af stipendier sker i samarbejde med Areopagos. Læseudvalget og en repræsentant fra Areopagos udgør stipendieudvalget.
  • Det forudsættes, at stipendiater har fået uddelt studieorlov eller på anden vis er lønmæssigt dækket under studieopholdet.
  • Ansøgningen må indeholde formåls- og problembeskrivelse for studieemnet og ansøgerens baggrund for at arbejde med emnet. Søges der, eller er der opnået tilsagn om støtte fra anden side, skal dette fremgå af ansøgningen. Ansøgningen må også foreligge i engelsk udgave til brug for kommunikationen med vore asiatiske partnere.
  • Ansøger må i studieperioden forholde sig til ansøgningens problemformulering og ikke til andre ønsker, som måtte opstå efter stipendietildelingen. Ændringer i forhold til ansøgningen skal være fagligt begrundet og godkendes af stipendieudvalget

 

Areopagos' ansvar i forbindelse med studieophold
  • Areopagos indgår aftaler med samarbejdspartnere i Asien om det generelle oplæg vedrørende studieopholdet.
  • Stipendierne knyttes til Areopagos’ samarbejdspartnere i Asien, dvs. I Hong Kong: til Tao Fong Shan Christian Centre, ISCS Institute of Sino Christian Studies, LTS Lutheran Theological Seminary.
  • Studieprojekt/-emne skal opsummeres på engelsk og forelægges værtsinstitutionen i Asien.
  • Den indledende kontakt mellem stipendiatkandidaten og værtsinstitutionen foregår via Areopagos og derefter direkte mellem stipendiaten og en repræsentant fra værtsinstitutionen.
  • Eventuelle problemer i forbindelse med gennemførelsen af projektet søges løst via Areopagos Asiens-sekretær

 

Værtsinstitutionernes rolle og opgaver
  • Værtsinstitutionen vil individuelt aftale studieforløbet med hver stipendiat. Der kan efter aftale tilrettelægges besøg hos kirkelige og/eller akademiske institutioner.
  • Der kan aftales et vejledningsforløb, såfremt stipendiaten ønsker dette.
  • Tilgængelige arbejdsredskaber, som kan stilles til rådighed for kandidater, skal fremgå af den enkelte samarbejdsaftale.

 

I øvrigt forventes, at stipendiaten udviser stor selvstændighed og kan magte udfordringen vil at skulle leve og begå sig i en fremmed kultur.

 

Evaluering
  • Studieopholdet afsluttes med en evalueringsrapport senest tre måneder efter hjemkomsten. Rapporten skal forholde sig kritisk til hele forløbet, således at programmet løbende vil kunne kvalitetsforbedres.
  • Såfremt studieopholdet fører til et skriftligt resultat vil Areopagos bede om en kopi heraf til orientering.
For at de skulle søge Gud, om de dog kunne famle sig frem til ham og finde ham, så sandt han ikke er langt fra en eneste af os.
Til sidetop
Areopagos. PB 6763 St. Olavs Plass 0130 Oslo, Norge Tlf +47 23 33 17 00 E-mail: areopagos@areopagos.org
Areopagos Denmark - Peter Bangs Vej 1 D - DK-2000 Frederiksberg - Denmark - Tlf.: +45 3838 4910 - E-mail: info@areopagos.dk
Produced by Typo Systems